Hjerternes fest og miraklernes tid

Gennem den seneste tid vågnede jeg omkring kl 5 på morgenen. Egentlig har jeg hele tiden været frisk på det tidspunkt trods det, at jeg ofte først er faldet i søvn langt over midnat. Jeg har derfor tænkt, at jeg kunne meditere på det tidspunkt, hvilket har gjort, at jeg igen er faldet i søvn efterfølgende. Det er faktisk på dette tidspunkt, at jeg får den bedste kontakt.

Jeg har haft lidt forskellige oplevelser under meditationen, hvor jeg ofte har spurgt mig selv om det nu kunne være rigtig. Næsten alle gange oplever jeg, at min nakke bliver trukket tilbage på en meget afslappet måde. Forrige gang mødte jeg for første gang en af mine vejledere, nemlig en meget smuk kvinde. Jeg så først en lang smuk blå kappe med gyldne bånd. Derefter så en et meget smukt ansigt, men kun ansigtet.

Her til morgen havde jeg igen en hel fantastisk oplevelse. Jeg havde gennem de sidste seks otte dage haft en rigtig øm lænd. Det er sikkert mit korsben, der igen havde låst sig. I går efterlyste jeg på min fb side hjælp til, at få låst lænden op. Jo, der kom skam en henvendelse fra København, men jeg havde bare ikke tiden til, at køre helt derind. Da jeg tidligere har fået fortalt, at jeg sagtens selv kan hjælpe mig, tænkte jeg, at jeg måske skulle prøve og bede min engle om hjælp. Jo vi prøver. Da klokken var lidt over 5 i morges, lag jeg an til endnu en meditation. Jeg kom hurtig ned i den fredfyldte fase, hvor jeg kunne fornemme en summen i hele kroppen. Her bad jeg englene om, at heale min lænd. Så skete der ellers noget. Jeg mærkede, hvordan min lænd langsom blev trukket på plads. Så kom turen til min nakke og igen tilbage til lænden. Jeg havde det skønt, og lå og tænkte på om der stod en engle ved siden af min seng. Jeg turde ikke åbne mine øjne for tænk nu, hvis den dejlige, varme og rolige følelse ville ophøre. Senere så jeg får mit indre et kønt kvinde ansigt og kun ansigtet. Jeg ved ikke, hvilken hårfarve hun havde ej heller hende beklædning. Så hørte jeg en lys stemme, der sagde: Du skal heale dine venner. I det samme brændte mine hænder og især den venstre hånd. Jeg har oplevet varme hænder før men slet ikke på denne brændende måde. Åh hvilket mirakel. Jeg var smertefri, da jeg stod op nogle timer senere.

Når jeg tænker tilbage, så har jeg haft nogle rigtig skidte dage, hvor jeg har været ubeskrivelig træt og har haft influenza symptomer men jeg ikke feber. Jeg tænker, at det sikkert har været en opladning til endnu et skub i den spirituelle retning? Jeg har altså slet ikke været syg? Jeg har bare skulle tænke på mig selv og tage imod? Flere clairvoyante personer har uafhængig af hinanden sagt, at jeg langsom vil vågne op spirituelt, og det må være det der sker i disse år.

Rigtig glædelig jul og godt nytår. Julen er hjerternes fest og miraklernes tid.

Barsk fortid.

I weekenden skete der for alvor noget i min spirituelle åbning. Der fik jeg nemlig kontrol over den åbning, som jeg så længe havde ønsket. Jeg sad et dejlig sted med en skøn udsigt over søen, og chattede med en rigtig skøn kvinde. Vi kom ind på en lille hund Belle, som jeg har i huset. Under vores samtale prøvede jeg, at stille ind på Belle, og så skete der ellers noget. Belle har været meget lukket, når andre har forsøg, at stille ind på hende. Jeg tror, at hun gav efter, da hun VED, at jeg ikke vil hende ondt. Så langt så godt, og vi gik i gang.

Først fik jeg en kriblende fornemmelse i kroppen, og så følte jeg det som jeg var meget tynget af sorg og angst. Jeg fik kvælingsfornemmelser, og jeg følte, at jeg blev tæsket til alt blev stille. Så rullede en tekst for mit indre med KINA. Jeg følte, at tårerne pressede sig på og havde længe efter en tung og knugende fornemmelse i hele kroppen. Som dagen før blev min nakke trukket langsom tilbage og det føltes som en ladning energi kom susende ned i kroppen gennem isen. Da hovedet var tilbage i udgang stillingen sagde jeg tak og bad englene om, at lukke ned igen.

I morges forsøgte jeg igen. Igen havde jeg samme fornemmelse med hovedet. Belle fortalte mig, at hun havde leget og pjattet med Pao en purk på 5 -8 år, da hun løb væk. Herefter blev hun taget af hundefangerne og smidt hårdt og brutalt ind i en mørk kasse og sat i et larmende sted lige indtil hun blev hængt og banket ihjel. Jeg så hende i en skikkelse af en hvid samojede blanding.

Hænger det sådan sammen, så kan jeg godt forstå, at hun reagere så voldsom på, at blive flyttet rundt og lukket inde i en lejelighed alene med larm fra naboerne. Hun er en lille og meget følsom pige, der ikke tåler forandringer uden, at reagere. Jeg må dog sige, at mine observationer viser, at det bliver bedre og bedre, så længe, der er folk hun kender med. Jeg tror, at vi vil få mange samtaler fremover, da hun har vist mig sin tillid, og hun ønsker hjælp til, at få tingene bearbejdet.

Hjælp fra universet.

i morges da jeg vågnede, havde jeg igen ondt i ryggen, som jeg ofte får i campingvognen, når jeg ikke ligger på mine sten. De er glemt hjemme. Igen huskede jeg, hvad jeg har fået fortalt af en clairvoyant: Bed dine engle om hjælp. Det gjorde jeg så, og sikke en reaktion jeg fik. Smerterne fortog sig på ingen tid, og igen havde jeg som, når jeg er under healing en voldsom kriblende fornemmelse på de ømme sted. Denne gang var min behandling bare ikke alene. Der var mere i vente.

Min skønne og højt elskede sorte schæfer han kom ind i min underbevidsthed Vi havde åbenbart fået den første kontakt. Jeg følte en enorm kærlighed i solar plexus og i hjerteregionen. Jeg følte jeg skulle sprænges af kærlighed. Følte hans kærtegn. Mens alt det stod på fornemmede jeg det, som min nakke blev trukket langsomt bagover og en tilførsel til isen som en kæmpe opladning var tilstede. Samtidig følte jeg en pulserende fornemmelse, der blev sendt fra hunden. Det klingede stille af igen, og hovedet kom tilbage i sin normale position. Men der var stadig mere til mig..

Så dukkede en lille dansk svensk gårdhunde blanding op for mit indre. Alma hedder hun, og er en af vores venners hund. Alma har haft nogle problemer med, at hun tisser på gulvet selv om hun bliver luftet. Det samme gentog sig med min nakke og et hvidt lys bredte sig for mit indre samtidig med, at jeg fik en kraftig stikken i højre side under mit ribben. Kan hun have problemer der? Derefter kom en varme i mine hænder, en varme som jeg ønskede videre til Alma, det kære lille pus.

Jeg fik endnu en fornemmelse, hvor jeg denne gang kunne dufte min for længst afdøde også højt elskede schæfer tæve Namba. Igen gentog det sig med hovedet tilbage, men denne gang fik jeg en frygtelig tinnitus på mit højre øre, og så var hun væk igen.

I guder det var en fantastisk oplevelse, som jeg slet ikke havde kontrol over, men som måske er en åbning til min kommunikation til med de elskede dyr.

Engle kontakt?

Jeg har haft en følelse af, at det med engle har hørt fantasi verden til. I hvert fald indtil for et par år siden, hvor jeg fik kontakt med en clairvoyant, der mange gange har sagt til mig, at jeg skulle spørger mine engle. Af hva? Men som tiden er gået, og min nysgerrighed inden  for det spirituelle er vokset, har jeg læst nogle bøger om emnet. Den sidste, som jeg nu læser er netop en bog med titlen Spørg dine engle. Ok det gjorde jeg så for første gang forleden dag. Wow sikke en respons jeg fik. Jeg spurgte kort og godt om universet havde noget til mig.

Som svar på mit spørgsmål fik jeg en meget speciel følelse, noget nær samme følelse som under healing. Mine knæ og tæer begyndte at summe, prikke og blev brandvarme. Næsten unaturlige varme. Denne følelse arbejdede sig langsom op i gennem kroppen, hvor i takt med følelsen trak op mærkede en enorm lethed og kærlighed i hele kroppen. Trods det jeg lå med lukkede øjne fornemmede jeg et varmt og gylden lys, som gik over i en violet til klart lys omkring mit hoved. Her følte jeg samtidig, at mit hoved blev bøjet let tilbage med en fantastisk støtte, hvorefter det blev ført tilbage i til udgangspunktet. Stille og roligt tog den summende og prikkende følelses af, og jeg kom til mig selv med den mest fantastiske og vidunderlige følelse, jeg nogensinde har oplevet.

Healingsmassage

To timers healingsmasage var, hvad dagen blandt andet stod på i dag. Det er virkelig en lækker oplevelse og tredje gang, at jeg er hos Charlotte. Straks efter hun var gået i gang, havde jeg oplevelsen af, at vi ikke var alene. Men Charlotte var i gang med den øverste halvdel af min krop følte jeg, at der var en, der havde fat i den nederste halvdel. Tæppet jeg havde over mig blev rettet til flere gange, og en kvinde stemme, ikke Charlottes talte til mig. Jeg forstod dog ikke, hvad der blev sagt, men jeg var overbevist om, at det blev sagt med kærlighed. Samtidig med at Charlotte healede min chakra dukkede de pågældende farver op for mit syn på en meget afslappet og rolig måde. Hvad mon jeg kan lægge i det?

Stien er lagt

Jeg har længe vist, at jeg ikke trivedes i Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at jeg føler, at vi, min elskede schæfer og jeg er forfulgt af løse hunde. Jeg har bare ikke forstået meningen med den forfølgelse. Det gør jeg nu. Lige pludselig faldt der mange ting på plads hos mig.

• Jeg forstår nu, hvorfor jeg er så sensitivt over for min larmende naboer, byer og mange mennesker.
• Jeg forstår nu, hvorfor vi skal forfølges at løse og bidende hunde, hvorfor deres ejere i mine øjne er komplet idioter til, at holde dette prægtige dyr. 
• Jeg forstår nu, hvorfor rod og kaos i den grad går mig på. 
• Jeg forstår nu hvorfor jeg i den grad er draget til skovens træer og naturen i det hele taget.
•  Jeg forstår nu, hvorfor jeg har haft ondt i hælen og senere hen min forstuvning af samme ankel. 
• Jeg forstår nu, hvorfor trætheden og gråden har fyld så meget i min hver dag. 
• Jeg forstår nu, at min sti videre i livet er blevet mig tildelt men, at jeg selv skulle finde den. 
• Jeg forstår nu, at jeg selv skulle finde vejen, selv om jeg sagtens kunne få den fortalt. 
• Jeg forstår nu, at jeg skulle gennemgå ovenstående for, at have helheden og ikke mindst hjertet med. 
• Jeg forstår nu, at jeg i stedet for, at være irriteret på larmende naboer og idiotiske hundeejere, at jeg skal være dem taknemlig for, at vise mig vejen til mit kommende paradis. 

Det hele hænger sammen. Noget af det har været med helt fra min barndom, hvor jeg blandt andet sagde, at jeg skulle bo i Sverige, når jeg blev "stor" Stor er jeg blevet på mere end en måde. Alle de ting, som jeg har forstået nu, og som har været under opsejling gennem de sidste mange år, ser nu ud til, at være i sidste fase. Det hele handler om, at vi min mand og jeg skal finde os et lille men hyggelig smultronställe sikkert i det skønne Småland. Stedet skal være med luft og åbne vidder omkring os. Skoven hører til, måske som nabo til den ene side, måske i baggrunden, da jeg føler træerne taler til mig. En sø vil kun gøre stedet mere idyllisk. Jeg forstår, at vi skal have lidt afstand til kommende naboer, så jeg kan have mine elskede hunde i fri natur, og sidde og bare lave ingenting. Måske meditere i moder jords frie natur. Sidde og se årstidernes skiften, høre fuglenes vidunderlige sang mens dyrene græsser i baggrunden. Måske en sauna selvom det aldrig har sagt min noget eller måske ligefrem en svedehytte udformet som indiansk tipi, da jeg føler mig tiltrukket af indianer.

Jeg føler i dag, at trætheden og gråden er en forløsning til, at give slip på mit dejlige hus, min vidunderlige have, som var terapi, da jeg fik diagnosen Morbus Meniere. Tror nu selv, at det dengang også var min udvikling, der var i gang. Det sidste års smerter og skader er en måde, at få mig til, at sætte mig ned og tænke over tingene. Mine naboer og de idiotiske hundeejer og deres uopdragne hunde er sikkert universets måde til, at give det sidst spark til beslutningen om, at forlade landet? Så egentligt må jeg være dem dybt taknemlig over, at det i dag vil blive nemt, at forlade mine elskede unger og barnebarn. Jeg er jo ikke længere væk end et opkald, og jeg skal ikke bo længere væk end højst halvanden time til færgen.

Tilbage er der stadig nogle enkelte ting, der lige skal falde på plads inden en flytning til udlandet kan realiseres, men når det er sket, så er det på gensyn. For flytte det gør vi :)

Lysglimt

Jeg har længe tænk, er jeg gal? Nej det er jeg ikke, og jeg bliver mere og mere bekræftet i det efterhånden, som jeg læser anbefalede bøger fra clairvoyante personer. Det er ikke meget, jeg får af vide udover, at processen er i gang. Jamen hvilken proces tænker jeg ofte. Hvorfor kan jeg ikke få en ledetråd? Hvorfor føler jeg ofte, at jeg er Palle helt alene i verden? Jo, jeg er blevet klar over, at den proces skal jeg selv gennemgå. Jeg skal selv lade tingene komme til mig. Når så de er kommet, så kan vi tale om det, hvilke jeg også gør. Det er så befriende, at vide, at man ikke er gal, når man har nogle besynderlige oplevelser. Det er også utrolig befriende, at jeg ikke længere bare ignorere de små tegn der kommer, men får sat ord på dem.
Noget af det sidste der er kommet til mig er meget meget stærke, nærmest blændende hvide og klare lysglimt. Eller det vil sige, at jeg har haft de oplevelser i gennem mange år, men her på det sidste er de blevet kraftigere og hyppigere. Nu mangler jeg bare, at forstå meningen med de lysglimt, hvad jeg skal bruge dem til. Jeg har læst mig til, at det er universets energier, men hvordan kan JEG bruge de energier? Jeg ved, at svaret kommer en dag.

Tre små sten

Jeg har gennem mange år haft mere eller mindre gener fra min lænd, da jeg for år tilbage, har fået konstateret knogle forandringer. Det bevirker, at jeg undertiden ikke kan sove for gener. Da jeg så for ca ni måneder siden også fik smerter i min hæl, der på det seneste er kommet og gået, tænkte jeg, at nu skal der prøves andre ting. Jeg har tidligere læst om stens healende virkning, så det skulle prøves. Nok mest fordi sten er et meget kønt natur produkt. Efter den første nat med stenene under hovedpuden sov jeg meget bedre. Jeg følte mig langt mere rank, da jeg stod op og det bedste af det hele var, at jeg hverken stod op med smerter i lænd eller hæl. Det prøvede jeg i fler nætter, hvor jeg i øvrigt også havde stenene på mig i dag timerne. Så tog jeg en nat uden sten. Næste morgen havde jeg igen ondt som tidligere. Jo tro kan flytte bjerge, men om det er det, er underordnet for mig. Faktum er, at jeg ikke har ondt.

Meditation.

For ca tyve år siden, mens min sygdom Morbus Meniere rasede på sit højeste, gik jeg på et kursus med samtaleterapi og afspænding. Jeg husker, at jeg nød afspændingen meget. Det var nærmest en guidet meditation. Efter nogle få gange var jeg i en dyb tilstand, hvor jeg både havde et par ud af kroppen oplevelser. Jeg så, at jeg svævede over min krop, hvorefter jeg gled ud et meget fredfyldt sted med grønne enge, friske kilder, blå himmel og sol og varme. Åh der var bare så dejligt, at jeg havde lyst til, at blive der, men jeg blev gang på gang brat revet tilbage til nutiden med et sæt, hvorefter jeg noget desorienteret kom tilbage til virkeligheden.

Jeg er netop blevet færdig med at læse Brian Weiss bog Den samme sjæl i mange kroppe. Den beskrivelse der er om fremtiden passer bare så godt på det, som jeg oplevede den gang under afspændingen.

Chakra øvelser

Jeg har gennem de sidste dage læst min første bog omkring chakra. Faktisk en interessant bog, der beskriver, hvordan man kan afbalancer chakraerne med musik, ædelsten, meditation, farver og åndedrætsteknik.

Jeg gjorde selv et forsøg, eller retter jeg gjorde flere forsøg, og opnåede da også en flere prikkende og sitrende fornemmelser, der dog ikke var lige stærke på den alle sammen. Jeg var efterfølgende på farten, men måtte tage lidt tidligere hjem end jeg ellers ville, da jeg oplevede en frysende fornemmelse i mine ben og fødder samtidig med, at jeg blev enorm træt. jeg tror selv, at det er en reaktion på afbalanceringen.

Små skridt

I går morges da jeg vågnede, havde jeg som så mange gange før ondt i lænden. Jeg har lige siden vi fik denne her campingvogn for et par år siden klaget over min madras, som jeg aldrig synes passer helt. Men jeg vågnede, og havde som sagt ondt i lænden. Jeg lå og koncentrerede mig om smerten og min vejrtrækning, som jeg også har gjort mange gange tidligere samtidig med, at jeg masserede min lænd. Men denne gang var alt anderledes. Mens jeg lå med lukkede øjne tonede en hvidt lys frem for mit indre, og mine øjne begyndte, at sitre med en pulserende ryk fremad. Først kraftig så svagere og svagere, hvorefter det ophørte. Da der var ro omkring øjnene kom en let sitrende i panden og hen over næseryggen samt i hårbunden. Samtidig begyndte min venstre hånd, som jeg stadig havde på lænden, at blive varm. Jeg blev træt af, at ligge på siden, og lagde mig derfor om på ryggen, hvor jeg følte en enorm afslapning, som om jeg havde været til healings massage. Stille og roligt startede en svag prikken først i den ene fod, så begge og til sidst i begge ben op til lænden. Sikke en varme der kom Jeg lå et stykke tid med lukkede øjne og tænkte på gemalen, der havde ondt i ryggen. Endnu engang tonede et farvede syn frem. Denne gang var det rødt lys, der gik over i en svag lilla og orange. Jeg ved ikke, hvad det betyder endnu, men jeg er ikke i tvivl om, at det er en spirituel reaktion eller opvågning, der er i gang. Jeg har fået at vide fra flere sider, at jeg har evnerne og særlig omkring dyr og healing, og de er så småt i gang med at vågne. Jeg tror på, at det er det, der er sket her. Jeg synes, at det var en virkelig dejlig oplevelse, jeg fik, og endnu bedre var, at da jeg stod op, så var smerten væk. Jeg har tit skulle løbe mig i gang om morgenen  WAUW!!

Fornemmelser

Jeg har gennem mange år fået en uro, når mørket faldt på. Jeg tror nu, at jeg ved, hvad denne uro skyldes, nemlig de energier vi altid er omgivet af. Selv om vi bor i et skønt hus, så har jeg mange gange haft følelsen af, at vi ikke er alene, at nogen blandt andet skubbede til mig. Ok ja jeg har en dårlig balancefunktion, da jeg kun har en halv balance på det ene øre, men jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er nogen, der vil mig noget. Jeg har også oplevet dufte, og en enkel gang en svag tåge på væggen samt meget kort en lyskugle.Jeg er både nysgerrig, men samtidig vil jeg ikke det her.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at både min mand og jeg elsker camping livet og Sverige. Af samme grund er vi fastligger på en lille historisk campingplads i det nordlige skåne. Vi har flere gange efter vi skiftede campingvognen ud til en ny for ca tre år siden oplevet, at radioen har spillet på fulde gardiner, når vi er kommet op. Det har været så højt, at det har generet vores naboer, som ikke kunne forstå, at der var musik fra vognen men, at de ikke havde set os. Vi har også oplevet, at der blev skruet op mens vi selv var i vognen. Ved juletide vågnede jeg en nat, hvor lyskæden ud af det blå blev tændt, og det var ikke manden, da han snorkede højlydt. Kort tid efter blev kæden igen slukket. Jeg synes ikke altid, at det er særlig sjovt, men når jeg så skælder min dejlige svigerfar ud, ophører det for en tid. Han var nemlig sådan en dejlig type, der sagtens kunne finde på den slags.

En start.

Lige siden jeg var lille pige, har jeg altid følt mig lidt anderledes i forhold til mine jævnaldrende. Jeg har altid været meget mere følsom på rigtig mange områder. Min empatisk for dyrene kunne ikke måles med almindelige menneskers, da jeg et eller andet sted altid har kunne sætte mig ind i deres situation og tankegang. Jeg skulle og skal stadig bare lære, at stole på den fornemmelse jeg får serveret. Desuden har jeg heller aldrig rigtig brudt mig om, at være sammen med mange mennesker. Som barn blev jeg ofte kaldt for lidt af en enespænder. Om det skyldtes, at jeg helt ville tilbringe min tid i naturen eller være sammen med dyrene ved jeg ikke, men faktum var, at der trivedes jeg godt.

Gennem årene har jeg haft en række symptomer, som i sidste ende gav min en diagnose Morbus Meniere. Ser man det fra en clairvoyants synspunkt, så er det en spirituelt udvikling der har været i gang hele tiden. Om det er det ene eller det andet skal jeg lade være usagt, for jeg ved jeg personligt ikke noget om, men jeg ved, at jeg, om nogen har været rigtig syg gennem mange år, og jeg får stadig en hilsen i ny og næ med en lammende træthed til følge. Det har jeg dog lært, at leve med.

Da jeg 12 marts 2011 måtte sige på gensyn til min elskede schæfer tæve Namba, var det, som om der for alvor kom skred i mine fornemmelser.  Selv om hun fysisk nu var væk, som var hun stadig hos mig. Jeg kunne både lugte hendes grimme knude og mærke hende, når hun gned sig op ad mit ben. Ofte mærkede jeg også, at hun hoppede op i min seng samtidig med, at jeg mærkede en isnede kulde. Jo det skræmte mig i starten men efter, at jeg tilfældig, hvis det da er tilfældig, kom i kontakt med en clairvoyant gennem en ven, så gav mange af de ting mening. Det skræmmer mig ikke så meget mere, og slet ikke, hvis jeg kan fornemme hvem der er hos mig.