I weekenden skete der for alvor noget i min spirituelle åbning. Der fik jeg nemlig kontrol over den åbning, som jeg så længe havde ønsket. Jeg sad et dejlig sted med en skøn udsigt over søen, og chattede med en rigtig skøn kvinde. Vi kom ind på en lille hund Belle, som jeg har i huset. Under vores samtale prøvede jeg, at stille ind på Belle, og så skete der ellers noget. Belle har været meget lukket, når andre har forsøg, at stille ind på hende. Jeg tror, at hun gav efter, da hun VED, at jeg ikke vil hende ondt. Så langt så godt, og vi gik i gang.
Først fik jeg en kriblende fornemmelse i kroppen, og så følte jeg det som jeg var meget tynget af sorg og angst. Jeg fik kvælingsfornemmelser, og jeg følte, at jeg blev tæsket til alt blev stille. Så rullede en tekst for mit indre med KINA. Jeg følte, at tårerne pressede sig på og havde længe efter en tung og knugende fornemmelse i hele kroppen. Som dagen før blev min nakke trukket langsom tilbage og det føltes som en ladning energi kom susende ned i kroppen gennem isen. Da hovedet var tilbage i udgang stillingen sagde jeg tak og bad englene om, at lukke ned igen.
I morges forsøgte jeg igen. Igen havde jeg samme fornemmelse med hovedet. Belle fortalte mig, at hun havde leget og pjattet med Pao en purk på 5 -8 år, da hun løb væk. Herefter blev hun taget af hundefangerne og smidt hårdt og brutalt ind i en mørk kasse og sat i et larmende sted lige indtil hun blev hængt og banket ihjel. Jeg så hende i en skikkelse af en hvid samojede blanding.
Hænger det sådan sammen, så kan jeg godt forstå, at hun reagere så voldsom på, at blive flyttet rundt og lukket inde i en lejelighed alene med larm fra naboerne. Hun er en lille og meget følsom pige, der ikke tåler forandringer uden, at reagere. Jeg må dog sige, at mine observationer viser, at det bliver bedre og bedre, så længe, der er folk hun kender med. Jeg tror, at vi vil få mange samtaler fremover, da hun har vist mig sin tillid, og hun ønsker hjælp til, at få tingene bearbejdet.
