mandag den 16. marts 2015

Meditation.

For ca tyve år siden, mens min sygdom Morbus Meniere rasede på sit højeste, gik jeg på et kursus med samtaleterapi og afspænding. Jeg husker, at jeg nød afspændingen meget. Det var nærmest en guidet meditation. Efter nogle få gange var jeg i en dyb tilstand, hvor jeg både havde et par ud af kroppen oplevelser. Jeg så, at jeg svævede over min krop, hvorefter jeg gled ud et meget fredfyldt sted med grønne enge, friske kilder, blå himmel og sol og varme. Åh der var bare så dejligt, at jeg havde lyst til, at blive der, men jeg blev gang på gang brat revet tilbage til nutiden med et sæt, hvorefter jeg noget desorienteret kom tilbage til virkeligheden.

Jeg er netop blevet færdig med at læse Brian Weiss bog Den samme sjæl i mange kroppe. Den beskrivelse der er om fremtiden passer bare så godt på det, som jeg oplevede den gang under afspændingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar